Google

Du er her:  Gratis eventyr til ferie, fritid, påske, jul, skole og familie > VIKINGER > AFSNIT 8 - INDFRIELSEN




- LØFTET - AFSNIT 8 -

INDFRIELSEN

"Knud," sagde faderen en dag, da han følte sig rigtig dårlig tilpas, "jeg vil godt prøve din Gud, bed du blot til ham, for det her er ikke til at holde ud." Knud var glad for opfordringen, men tvivlede alligevel lidt på om svaret ville komme. Da kom han til at tænke på det store løfte fra klosteret, som stadig måtte gælde, og han begyndte at bede:

 

"Du hvide Krist, du er stadig i live og vor bror i Himlen. Samtidig er du en Gud, som gør undere, du gjorde din magt kendt blandt folk i det fremmede. Nu gælder det her. Du, som formår at forvandle vore vanskeligheder til velsignelser, indfri det store løfte, som du har givet os mennesker, for at vi kan have det trygt og godt. Jeg læste det jo ved alteret, og du, som er kærlighed, siger ikke ét og gør noget andet. Rens hjertedybet. Ryk op med rode alle de billeder og tanker, som kommer fra mørkets rige, og som du ikke kan kendes ved. Plant dit ord i vore hjerter, det ord, som alene kan nedbryde løgnetanker og frembringe lys og liv. Løftet, løftet....det store løfte, indfri det nu! Du er bundet af det, du har sagt."

Sveden perlede på Knuds pande. Løftet måtte indfries, for kærligheden kunne ikke løbe fra sit løfte. Knud havde ikke mere at sige, han syntes, at han havde bedt ærligt og indtrængende. Nu måtte Den hvide Krist handle. "Far glem ikke løftet, som jeg nu lærer dig," sagde Knud bevæget, idet han kiggede direkte på sin far. "Husk det, - også i de kommende dage. "I skal dyrke Herren jeres Gud, så vil jeg velsigne dit brød og dit vand og holde sygdomme borte fra dig". Jeg har taget vores gudedrik med og lidt brød, det har også noget med løftet at gøre. Hvide Krist kunne, mens han levede, forvandle vand til vin, så han kan også forvandle vin og brød til lægedom og livskraft. Indtag det far."

 

Faderen kunne ikke modstå Knuds bedende øjne og hans ivrighed. Han ville tro på ham. Han tog en bid brød og drak gudedrikken, som i grunden

smagte meget godt. Nogle dage gik, og faderens sår blev forværret, men en tidlig morgen opdagede han, at sårets rødmen var væk og såret

lægt. Han måtte føle efter, for han kunne ikke tro det, men den nye Guds løfte var indfriet. Såret var lægt. Nu ville han som tak vise sig i det nye gudehus og lære den nye Gud nærmere at kende.