Google

Du er her:  Gratis eventyr til ferie, fritid, påske, jul, skole og familie > VIKINGER > AFSNIT 3 - TOGTET




- LØFTET - AFSNIT 3 -

TOGTET

"Så drager vi i viking," lød det fra høvdingen. Det er Odins dag i morgen, og da er alle klar. I kender jeres plads, så kom bare igang."

 

Knud skulle sejle med høvdingen. Det var almindeligt, at de yngste sejlede med ham, så han kunne undervise dem i sejlads og angreb fra en strand.

 

Næste dag var en dejlig dag med skyfri himmel og en let brise. Knud holdt fast ved skæftet på sit sværd. Kiggede på Thors hammer. Han fantaserede sig allerede til en landgang med slagsmål, hvor han ville bruge sværdet flittigt, så han bagefter kunne være stolt af sin bedrift.

 

Trællene skubbede de tunge vikingeskibe ud på lavt vand, hvor vikingerne steg om bord i 20 flotte skibe. Skibet, som Knud sad i, skød en god fart. Han opholdt sig midt i skibet sammen med et par trælle, der skulle holde øje med sejlet og dele mad ud.

Dette var eventyr. At blive ført over et ukendt hav til et ukendt land. Flot så det ud med alle vikingeskibene, som lignede stolte svaner, der svømmede af sted mod nye mål,

 

Pludselig var de der. En grøn stribe afslørede det nye land. Knud mærkede en smule nervøsitet, for hvordan kunne han, en ung viking, klare et erobringstogt? Men landsætningen forløb godt, og et øjeblik efter gik den vilde jagt. Knud løb ved siden af høvdingen, som han altid havde beundret, fordi han var stor og mægtig og havde et vildt skæg.