Google

Du er her:  Gratis eventyr til ferie, fritid, påske, jul, skole og familie > BØGETRÆET > AFSNIT 4 - SMERTER




- MUNKEBJERGBØGEN - AFSNIT 4 -

SMERTER I BARKEN

"Jo", svarede bøgetræet, "jeg har også lidt at berette:

 

Jeg voksede op her på bakketoppen med en dejlig udsigt ud over fjorden. En dag satte man en bænk op i nærheden af mig. Herfra har jeg hørt

mange historier.

 

Et kærestepar skar deres navne ind i barken. Åh, jeg husker det endnu, som var det i går. Det gjorde virkelig ondt, men jeg glædede mig over deres lykke.

 

Mange har skåret i mig, nogle på grund af sorg, andre på grund af vrede, men de fleste på grund af glæde. Du ser alle arrene.

 

 

Én begivenhed vil jeg aldrig glemme:

Engang sad en ulykkelig mand på min bænk. Han skrev et navn i barken, hvorefter han gik videre gennem skoven. Det gjorde ondt ikke blot i barken, men også i mit hjerte at se den fortvivlelse, der var i hans øjne.

 

Efter et par år kom han dog tilbage og sad igen på bænken sammen med en pige, som omfavnede mig, da hun fik øje på navnet i barken.

 

"Du står på det tryggeste sted i skoven, nej, i hele verden," sagde hun. Hendes ord varmede så meget, at jeg for et øjeblik glemte alle mine ar."