Google

Du er her:  Gratis eventyr til ferie, fritid, påske, jul, skole og familie > GULDKRONEN > GULDKRONEN 4




GULDKRONEN 4

 

 

Erantissen havde mistet sin krone og kiggede misundeligt hen på rosenbusken, æbletræet og solsorten, som alle ville få en herlig sommer.

Og sommeren kom og æbletræet stod så flot med sin blomsterpragt. En rose fra rosenbusken var blevet plukket af en pige og anbragt ved en sygeseng, og solsorten havde fundet sig en mage og bygget rede i æbletræet.

 

Den lille erantis havde fået dårlige øjne og kunne kun lige skimte det hele. På himlen over haven anede den regnbuen, hvis farver betød, at løfter ville blive opfyldt. Men hvilket løfte havde den fået? Intet ! Netop da landede en due tæt ved hækken og henvendte sig til den næsten visne blomst.

 

“Du ser så mismodig ud. Nu skal du høre. Jeg sad i slottets vindue og hørte et digt blive læst op. Det handlede om en guldkrone på en blomst. Selveste dronningen havde læst det og var blevet så glad, at hun ikke mere gad være syg. Hun havde rejst sig fra sygesengen for at gå rundt og sprede glæde i alle sale, og hun havde besluttet, at digtet skulle i glas og ramme og læses op hver morgen, inden arbejdet på slottet begyndte. Se, blomsten kunne jo være dig”, sluttede duen.

“Mig?”, svarede erantissen helt forlegen. “Ja”, sagde duen videre. “Man fortæller , at du har vist dit mod, og den, der gør det, bliver selvfølgelig belønnet.”

 

“Åh”, tænkte den lille blomst, ”kan det være rigtigt? Nu kan jeg visne glad, fordi jeg har oplevet, at regnbuen også havde et løfte til mig, et løfte, som aldrig vil dø. Jeg takker min skaber, fordi han gav mig en gylden krone.”