Google

Du er her:  Gratis eventyr til ferie, fritid, påske, jul, skole og familie > GULDKRONEN > GULDKRONEN 2




GULDKRONEN 2

 

 

“Hvem har gavn af mig, når det bliver sommer ?” tænkte den lille erantis. “Jeg kan ikke synge. Jeg kan ikke dufte eller sætte snesevis af blomster som et æbletræ. Jeg kan kun sætte en lille krone, som hurtigt falder af, og hvad skal der så blive af mig?” Alle var de ubeslutsomme i haven.

 

Så kom nordenvinden fra Grønland. Den blæste en kold vind ind over haven. Det blev så koldt, at alle glemte tanken om forår og senere en vidunderlig sommer.

Nordenvinden hviskede: ”Tro ikke på søndenvinden. Den vil kun narre jer. Sov bare videre. Regnbuen vil ikke komme frem, og I kan intet gøre for, at det sker. Næh, sov I bare videre.”

 

Men erantissen ville ikke sove. Den ville vise sit mod og sin krone, om så alle andre var feje. “Jeg tør bruge mit mod,” sagde erantissen. Selv om jeg er lille og ubetydelig, vil jeg vise min lille krone.” Stædigt foldede den sig ud, og lidt efter kom noget af regnbuen til syne.

 

“Lær af blomsten,” hviskede søndenvinden, “så vil regnbuen vise sig i hele haven og opfylde alle sine løfter.” Omsider fik æbletræet, rosenbusken og solsorten lyst til at vise deres mod - og hele regnbuen blev synlig.

 

En ung mand, som var ked af det, standsede op ved haven. Han så den lille blomst bag hækken og blev så betaget af den, at humøret kom tilbage. Da han kom hjem skrev han et lille digt.