Google

Du er her:  Gratis eventyr til ferie, fritid, påske, jul, skole og familie > FORÅR > AFSNIT 5 - DE 2 LYS






- Et nyt forår - Afsnit 5 -

Den fløj hen mod muren og opdagede et åbent vindue ind til en stor bygning. Måske var det dens redning? Den fløj ind og mærkede straks en dejlig varme. Den kiggede sig omkring og fik øje på to store lys på et bord. Nu huskede den ordene fra den forpinte larve:"FIND DE TO STORE LYS OG FORTÆL". Her var de jo.

 

Sommerfuglen fløj ned på bordet for at hvile sig. "Hvem er I?" spurgte den nysgerrigt.

 

"Jeg er skabelsens lys",svarede det ene lys. "Jeg bliver tændt mindst en gang om ugen for at mindes den store skabers vældige ord: "DER BLIVE LYS OG DER BLEV LYS". Også du er et bevis på skabelsens under". Sommerfuglen måtte give lyset ret. Dens forvandling fra larve til sommerfugl var helt fantastisk. Kun en skaber kunne klare det. "Graveren kommer snart og slukker mig, og så må jeg være tavs en hel uge, selv om jeg har så meget at fortælle", sluttede lyset.

"Jeg er kærlighedens lys",svarede det andet lys, "jeg bliver tændt for at mindes det gamle ord `Det folk, som vandrer i mørke skal se et stort lys`. En konge blev født. Han er lyset, og det er for ham, jeg skinner."

 

Sommerfuglen var forundret. Hvad var det for en besynderlig verden, den var havnet i. Det havde ingen fortalt den om i haven.